Genrepædagogik bygger bro mellem undervisning og læring. Genrepædagogikkken går tæt på tekster, og dermed på det sprog, som de består af. Men den går også tæt på læring, forstået som de mentale "kroge" og "kasser"  i elevernes hoveder, som systematisk bygges op via den stilladserende og grundige undervisningsdel i de første faser af undervisnings- læringscirklen. Sprogbasereret undervisning har på samme måde fokus på en kognitiv og sproglig tilgang til læring: Uden sprog ingen læring, ingen læring uden sprog. 

Undervisnings-læringscirklen er et vigtigt bidrag til at få integreret læring og læringsprocesser i undervisningen, og via undervisnings- læringscirklen opnås, at eleverne får lært den faglige viden via fagets genrer, teksttyper og fagsproglige registre.

Sprogmodellens tre kontekster, samt fordybelsen i sproget i den tekstlige kontekst er lærerens planlægningsredskab. I den kulturelle kontekst findes det målsprog, som eleverne skal lære, i situationskonteksten findes læringsmålene og i den tekstlige kontekst findes de modeltekster og særlige begreber, ordforråd og tegnsætning/notationer, som læreren har som mål for sine elever. Alle elever kan komme til at mestre det begrebslige, skriftbaserede sprog, som giver adgang til uddannelsessystemet. 

Undervisnings- læringscirkel Sprogmodellen SFL De tre kontekster Sprogmodellens tekstlige kontekst